Få bøger i Bibelen kan virke så dragende på os som profeten Daniels bog. Helt siden vi som børn sat og hørte om Daniel i løvehulen og lystig sang med på ”Jeg vil ligne Daniel”, og indtil nu hvor vi ser klare tegn på at denne tidshusholdning er ved at ebbe ud, tænker vi at Daniel har noget at sige os; Hvad ligger det bag Daniels tydning af Nebukadnezars drøm i kapitel 2? Hvad med de fire dyr i Daniel 7?
En sådan artikel vil have svært ved at dække meget af det som kan siges om de ovenfor nævnte kapitler (for ikke at snakke om hele bogen), men det er nu alligevel det jeg vil forsøge at gøre i det følgende. Ud fra bedste overbevisning vil jeg komme med et bud på betydningen af kapitel 2 og 7 og sammenhængen mellem disse kapitler. Jeg er klar over at nogle af de svar og teorier som jeg giver i det jeg her skriver, åbner op for nye spørgsmål og teorier, og jeg er også klar over at nogen vil være enig i det jeg er kommet frem til, mens andre vil undre sig over noget af det jeg skriver. Men dersom vi ikke forsøger at tage hul på bogen, vil den heller aldrig komme os i møde som en vigtig del af Guds ord. Og måske er det en opgave vi skulle tage sammen, ikke for at låse os selv og hinanden fast i forskellige teorier, men for at hjælpe hinanden til at se hvordan Profeten Daniel kan give Guds folk vejledning i en svær tid.
Kort introduktion
Inden vi tager fat på selve stoffet i disse kapitler, vil jeg for ordens skyld, give en kort introduktion til profeten Daniels bog. Bogen er en underlig blanding af historier hvor Daniel og hans venner er i centrum, samt syner og åbenbaringer som fortrinsvis Daniel modtager fra Herren. Flere af historierne vil mange bibellæsere kende til, som når Shadrak, Meshak og Abed-Nego bliver kastet I ildovnen (kapitel 2), når Daniel tyder skriften på væggen (kapitel 5) og den mest kendte historie af dem alle, når Daniel bliver kastet i løvehulen efter at have nægtet at bøje knæ for kong Dareios. (kapitel 6). Alle gribende og alvorlige beretninger som også den dag i dag, kan få børnene til at sidde musestille i søndagsskolen.
Når det gælder Daniels syner, profetier og tydninger, er det færre læsere som vil kende til indholdet af disse. Nogle vil kende til Daniels tydning af Nebukadnezars drøm i kapitel 2, og andre vil kende til synet om de fire dyr i Daniel 7, men udover dette vil fx Daniels syner i kapitel 8 -12 (som på en særlig måde er rettet til Israel) forekomme de fleste bibellæsere for svært utilgængelig område – noget det også i virkeligheden er.
I forlængelse af dette, er det interessant at bemærke at ikke alle 12 kapitler i Daniel er skrevet på samme sprog. Fra begyndelsen af bogen til kapitel 2 vers 3, (hvor kongen proklamerer at han har haft en drøm), er skrevet på Hebraisk. Her ændrer så Daniel sprog til Aramaisk, Babyloniernes sprog, og han skriver på dette sprog til og med kapitel 7. Fra kapitel 8 og bogen ud, skriver Daniel igen på Hebraisk, og derved opstår der en underlig sammenhæng mellem de afsnit som har et særskilt budskab til den ”hedenske” verden (kapitel 2-7) og de afsnit som har på en særlig måde retter sig mod Israel (kapitel 1 og 8-12)
Daniel 2 – Nebukadnezars Drøm
Efter Nebukadnezars belejring af Jerusalem i år 586 f. kr., blev kongens hofchef beordret til at udvælge “unge mænd uden legemsfejl, smukke, med indsigt i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at gøre tjeneste i kongens palads. Dem skulle han undervise i kaldæernes skrift og sprog.” (Dan 1:4) Blandt dem blev Daniel valgt, og han fik navnet Beltshassar. I Daniel 1:17 står det at Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme.
Dette til trods, bliver Daniel sat på en stor prøve da kong Nebukadnezar har en drøm. Han forventer og forlanger at de vise mænd i Babylon både skal fortælle ham hvad han har drømt, og hvad tydningen af drømmen er. Hvis ingen kunne opfylde kongens krav, ville alle Babylons vismænd blive dræbt. Efter at alle drømmetydere og vismænd forgæves har forsøgt at få kongen til at fortælle hvad han har drømt, kommer Daniel på banen (Daniel 2:20-22):
Han sagde:
Lovet være Guds navn
fra evighed til evighed,
ham tilhører visdommen og styrken.
Han lader tider og tidsrum skifte,
han afsætter konger og indsætter konger;
han giver vismændene visdom
og de forstandige forstand.
Han åbenbarer det uudgrundelige og skjulte,
han kender det, som er i mørket,
hos ham har lyset sin bolig.
Daniel og hans venner har indtil nu kæmpet deres kamp på knæ for Gud, og Gud som ser i det skjulte, belønner sine børn i det åbenbare. Som svar på bøn kan Daniel stå frem frimodig og fortælle kongen hvad han har drømt, og tydningen af drømmen.
Billedstøtten
Mange bibellæsere kender godt til Nebukadnezars drøm om den store firedelte statue: (Daniel 2:31-34):
Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på. Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber, dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler.
Denne mægtige billedstøtte, siger Daniel, symboliserer fire verdensriger. Daniel siger at det første riget, hovedet af Guld, er Nebukadnezar og det Babylonske riget. Derefter profeterer han at det vil komme tre andre riger efter det Babylonske – riger som vi nu kender fra historien; Det Medio-Persiske riget (sølv), det Græske riget (bronze) og til sidst det Romerske riget (ler og jern). Fokus ligger dog ikke på disse fire riger, men på den sten som bliver revet løs i Romerrigets dage:
Mens du (kongen)så på den (billedstøtten), blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. Derefter knustes på én gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.
Der har været høj grad af enighed blandt bibeltroende forskere om at den sten der refereres til her i Daniel 2, er Jesus Kristus. Det er ham, og evangeliet om Ham som knuser de fire riger som vi her møder, og skaber noget nyt. Daniel siger det så fint i vers 44-45:
I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.
Den store sten som bliver løsnet fra himmelen, er altså Jesus Kristus. Han blev født ca. 30 år efter etableringen af Romerriget, og hans liv endte på et kors ca. 33 år senere. Hans liv og død så på ingen måde ud til at udgøre en trussel mod den vældige krigsmagt Romerriget var den gang, men tiden skulle åbenbare en anden virkelighed. Jesu Kristi død og opstandelse, og utallige kristne disciple og mange martyrer, kom til at blive enden for det klassiske Romerriget. I år 313 e.kr. besluttede Kejser Konstantin den store at modstanden og forfølgelsen af de kristne skulle holde op, og få år senere blev Kristendommen statsreligion i Romerriget.
Verdens fyrste jages ud
Nebukadnezars drøm som Daniel tydet så klart, er på mange måder en synlig opfyldelse af det Jesus selv siger i Johannes 12:31:
Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud.
Satan blev kastet ud af denne verden ved Jesu korsdød. Det betyder ikke at Satan forsvandt som sådan, i dette øjeblik, men Jesus etablerede en ny virkelighed, et nyt rige, ja et nyt verdensrige. Dette er et evigt rige, og i dette rige har djævelen ingen adgang. Dette rigets grænser består ikke af høje gærder og vogtes ikke af kraftige vagter med store muskler. Nej, dette rige er helt enkelt beskyttet af Guds ord, forkyndt i ånd og sandhed, og enkle bønner til den almægtige om at Guds rige må komme. Guds rige er nemlig ikke af denne verden, præcis som Jesus kundgjorde for Pilatus før han døde. Det er ikke synlig tilstede her på jorden, selv om vi i de 2000 år som snart er gået siden Jesus døde, flere steder kunne ane hvad som venter os i det kommende himmelske rige. Særligt de områder hvor Guds Ord fik plads og magt, har vi kunnet se hvordan Guds velsignelse og gode kår blev mennesker til del.
Daniel 7 – Synet om de fire dyr
I Daniel kapitel 7, får Daniel et syn om natten. Han ser fire verdensriger hvor hvert enkelt er repræsenteret ved et dyr som stiger op fra Havet. (Daniel 7:3). En engel kommer til ham og siger at synet refererer til fremtiden (Daniel befinder sig i det Babylonske rige på dette tidspunkt):
“….fire konger skal komme op af jorden….”
Et dyr i profeten Daniels drøm, kan sammenlignes med et rige. Det er ikke som sådan kun et enkelt land, men i sin egen tid og kontekst, et verdensrige. Vi skal dog ikke forstå disse verdensriger som riger som dækker hele jorden som vi kender den i dag, men som verdensriger som Daniel og Israel så dem i sin tid. I forlængelse af dette kan vi tilføje at disse riger også havde stor indflydelse på staten Israel (og Jerusalem) og dens eksistens. Der var andre lande, riger og dynastier i andre dele af verden på samme tid som Daniel fik sit syn, men de findes ikke i Bibelen i og med at de ingen indflydelse havde på Israel. Dog lader det til at det sidste fjerde dyr har en mere universel karakter den de andre riger.
De fire verdensriger vi møder i Daniel 7 bliver alle beskrevet som dyr. Dette betyder ikke nødvendigvis at rigerne udelukkende kan defineres som onde eller dyriske, men ud fra et overordnet perspektiv, er de under stærk indflydelse af dyret over alle dyr, satan.
Daniels syn
Når vi så dykker ned i Daniel 7, kan vi læse hvad Daniel siger om de enkelte dyr (v2-8):
Daniel sagde: I mit nattesyn så jeg, at himlens fire vinde bragte det store hav i oprør, og fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet. Det første var som en løve, og det havde ørnevinger. Mens jeg så på det, blev dets vinger revet af, det blev løftet op fra jorden og stillet på to fødder som et menneske, og det fik et menneskehjerte.
Det andet dyr lignede en bjørn. Det blev rejst halvt op, og i sit gab holdt det tre ribben mellem tænderne; så blev der sagt til det: »Rejs dig, og æd meget kød!«
Derefter så jeg endnu et dyr; det så ud som en panter. Det havde fire fuglevinger på ryggen, og dyret havde fire hoveder, og det fik overdraget magt.
Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder, det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de andre dyr, og det havde ti horn. Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord
I Daniels syn, møder vi en løve, en bjørn, en panter og et ”anderledes” dyr. Løven fremstår nærmest menneskelig i og med at det får et menneskehjerte og kommer til at stå på to ben. Bjørnen er langt mere aggressiv og mere ”dyrisk” end løven. Det tredje dyr, panteren, får fire vinger som en fugl, samt fire hoveder, og bliver mægtig i det dyret bliver ”overdraget” magt. Det sidste anderledes dyr, er forfærdelig, universelt og frygteligt stærkt.
En engel kommer til Daniel og giver ham tydningen på synet (7:15-27):
Jeg, Daniel, blev grebet af uro over dette, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel. Jeg gik hen til en af dem, som stod der, og bad ham om den rette forklaring på alt dette; han gav mig tydningen:
At der er fire store dyr, betyder, at fire konger skal komme op af jorden, men den Højestes hellige skal overtage kongedømmet, og de skal beholde det i evighed og i evighedernes evighed.
Så ønskede jeg at få den rette forklaring på det fjerde dyr, som var forskelligt fra alle de andre, det meget frygtelige, som havde jerntænder og kobberkløer, og som åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne, og forklaringen på de ti horn, det havde på hovedet, og på det nye horn, der voksede frem, mens tre andre faldt af, så det kunne få plads, det horn, der havde øjne og en mund, der talte store ord, og som så større ud end de andre.
Mens jeg så på det, havde dette horn ført krig mod de hellige og besejret dem, indtil den gamle af dage var kommet, og dommen var blevet fældet til fordel for den Højestes hellige, og den tid kom, da de hellige overtog kongedømmet.
Således sagde han: Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. De ti horn betyder, at fra dette kongerige skal fremstå ti konger. Efter dem skal der fremstå en anden, der er forskellig fra de tidligere, og han skal bringe tre konger til fald. Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid. Så bliver dommen fældet, og herredømmet bliver taget fra ham og ødelagt og fuldstændig tilintetgjort. Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.
Det er ingen tvivl om at Daniel på en særlig måde fokuserer på det fjerde dyr, som i sin voldsomme magt og optræden fremstår langt mere forfærdeligt og ”dyrisk” end de tre første. Dette riget vil ”opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den”. Riget som dette dyr repræsenterer, har 10 horn, og det står at dette betyder at der skal fremstå 10 konger i dette rige. Derefter kommer der et lille, anderledes horn som repræsenterer personen Antikrist. De hellige, som her betyder de kristne, vil blive overgivet i hans hånd for en bestemt periode (én tid, to tider og en halv tid, inden Gud skal dømme levende og døde. (v26-27). Det vigtigste i dette afsnit er dog ikke de tanker, bekymringer og spekulationer som disse riger kan frembringe hos os, men løftet til sidst om at herredømmet og al magt på jorden, skal overdrages til Guds børn.
Daniel 2 & 7 En sammenligning
Historisk, og i mange Bibel-kommentarer, har Daniel 7 blevet lagt “ovenpå” Daniels fortolkning af Nebukadnezars drøm i kapitel 2. I kongens drøm er der også fire riger og mange har derfor draget den konklusion at disse riger er præcis de samme som de 4 dyr vi møder i Daniel 7. I forlængelse af dette, bliver Romerriget, som er det fjerde rige i kongens drøm opfattet som det samme som det fjerde dyr i Daniel 7. Efter min mening, er der flere ting som tyder på at dette ikke er korrekt.
For det første befinder Daniel sig som nævnt i det Babylonske rige når han får sit syn. Hvorfor skulle et sådant syn beskrive et eksisterende rige, når englen kundgør Daniel i 7:17 at de fire store dyr ”betyder, at fire konger skal komme op af jorden…” Vil det på denne baggrund være mulig at anse det andet rige (Sølvet – Medio Persien) i Nebukadnezars drøm for at være det samme som det første dyr i Daniels syn (Løven)? På den måde bliver det græske riget repræsenteret ved Bjørnen, det tredje dyr (Panteren) repræsenterer så det romerske, og det sidste forfærdelige dyr repræsenterer et verdensrige med udgangspunkt et andet sted i verden end Rom? Efter min mening, åbner denne måde at tænke om disse ting op for nogle interessante kendsgerninger.
- Det første dyr i Daniel 7, er en løve som modtager et menneskehjerte. Det giver for mig god mening at sammenligne netop denne ”menneskelige løve” med det Medio-persiske rige, hvor Kyros og andre persiske konger støttet Israel ved at Ezra og Nehemias fik midler og tilladelse til at genopbygge Jerusalem og templet. Selv om mange bibelforskere vil indvende at denne tanke falder unaturlig da et af de mest kendte symboler for det gamle Babylon var en løve, er det interessant at se hvordan løven også var et kendt og meget brugt mytologisk symbol i antikkens Iran – et symbol som også var med i det Iranske flag frem til ca. 1980.
- Panteren med fire vinger og fire hoveder har flere paralleller til Romerriget. Lige som en panter med vinger og stor magt, ekspanderede Romerriget med stor kraft og hastighed. Samtidig er det interessant at lægge mærke til panterens fire hoveder og vinger og holde dette op mod det faktum at Romerriget i en periode blev administreret og styret af fire kejsere, eftersom det blev delt op I fire områder Praefectura Galliarum, Praefectura Italiae, Praefectura Illyricum, and Praefectura Orientis (Tetrarkiet)
- Det fjerde dyr med de 10 horn, bliver beskrevet som et anderledes rige; ”Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den.” (v. 23) Romerriget dækkede en stor del af hele verden, men det var på ingen måde universelt. Og selv om riget udførte megen skade, knuste og søndertrampet rigets soldater på ingen måde hele verden, noget som skal være tilfælde for det fjerde dyr.
- Til sidst, men ikke mindst; Dersom vi kort sammenligner de fire dyr med det syvhovedede dyr (som repræsenterer 7 konger) i Johannes Åbenbaring, er det interessant at Johannes selv refererer til et nuværende rige (Romerriget) som det sjette, og at det efterfølgende vil komme et syvende rige, og derefter et ottende som en del af det syvende: “De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger. De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid.” (Joh åb 17:9-10). I forlængelse af dette, er det historisk set interessant at der er seks riger/verdensriger, inden Antikrists rige, det syvende og ottende, som har haft særlig indflydelse på staten Israel, nemlig Ægypten, Assyrien, Babylonien, Medio Persien, det Græske og Romerriget.
Baseret på de ovenfor nævnte tanker, bliver jeg nødt til at konkludere at Jeg har svært ved at finde argumenter for at det fjerde rige i Daniel 7 har noget med Romerriget at gøre, heller ikke en ”genfødt” version. I gennem mange år, har dette været den almindelige holdning blandt de fleste bibelforskere i verden, og i bl.a. Norge har denne tanke fyldt meget hos flere kristne i forbindelse med flere afstemninger om hvorvidt Norge skulle være en del af EF/EU (1972). Når en ser på EU i dag, er der meget lidt som tyder på at denne union, kan opfylde de kriterier som beskriver den voldsomme ødelæggelse som det fjerde dyr vil udføre, hvorfor jeg tænker at bliver nødt til at se hen til andre muligheder. Her vil jeg mene at den eskalering og genopbygning af voldsomme magter øst for Europa, og også længere øst, i Asien, giver os begrundet grund til at betragte disse magter som ”riger” med væsentlig potentiale i denne sammenhæng.
En kan spørge hvilken (opbyggende) værdi det har at granske og spekulere på de fire dyr i Daniel 7, andet at det fører til unødvendige spekulationer og frygt. Her vil jeg understrege at Jesus ikke ønsker at skræmme os; ” I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! ” (Matt 24:6), Samtidig ønsker han, som en hjælp, at give os værktøjer til at vi som Guds folk kan orientere os i den svære periode som skal komme lige inden Jesus kommer tilbage. Det er derfor Guds Ord, har givet os forholdsmæssig mange tekster som beskriver den relativt korte tid ”endetiden” er i den store sammenhæng af frelseshistorien. Når vi læser Daniels bog, men også Mattheus 24, 2. Thessalonikerbrev og Johannes Åbenbaring, skal vi i taknemlighed bøje vores knæ i ærefrygt for hvad vi har fået, og bede om at kunne forvalte det vi har fået rigtig. Og selv om vi ikke skal eller kan regne ud den eksakte tid, skal vi ikke glemme Guds ords opmuntring til at gribe fat i også disse skrifter i den tid vi lever i:
Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær. (Johannes Åbenbaring 1:3)
Uanset, indtil vi klart kan se at den tid som vi kalder endetiden, er ”nu” – lad os bede Gud om at vi må holde et klart fokus på det som den egentlige og endelige ”tone”, både i Daniel, Mattheus 24 og ikke mindst Johannes’ Åbenbaring, at Jesus Kristus, Alfa og Omega, den første og den sidste, er konge i det allerede etablerede evige Guds rige. Han har og vil altid have al magt i himmel på jord. Mange ting kan synes at komme ud af kontrol og vi kan komme til at frygte for vores nærmeste og vores fremtid. Men Gud er Gud også i sådanne tider. Han er trofast og vil gøre alt som står i hans magt for at bevare sine børn til det evige liv.
